SANDMOSENS NY VANDVÆRK amba
50 års Jubilæumsberetning d. 8. november 2023
Vi moderne mennesker er tilbøjelige til at opfatte alle vores
tilværelses behageligheder som selvfølgelige og velfortjente goder, som vi
ureflekteret opfatter som noget naturligt, der altid har været her, og som
altid bare skal blive. Mange af os fik således en brat opvågning i fjor, da vi
under naturgassernes himmelflugt, pludselig måtte erkende, at en god
lun stuetemperatur, ikke er noget selvfølgeligt vi sådan bare altid har.
For et halvt hundrede år siden, opdagede jeg (Børge Møller) og min nabo på
Tranekær, guldsmed Bent Exner, efter køb af vores to naboejendomme, at
noget af det vi hidtil begge havde betragtet som en absolut selvfølgelig
nødvendighed, nemlig rent rindende vand fra vandhanen, pludselig var
blevet erstattet af et brunt ildelugtende fluidum i vores brønde, som ikke
uden ubehag kunne benyttes, selv til fodvask. Vi måtte lære at medbringe
tunge fyldte vanddunke, når vi vendte hjem fra alle udflugter til det
omgivende civiliserede samfund.
Vi måtte erkende, at rent og rigeligt drikkevand pludselig var blevet
en luksus, og at simpel håndvask nødtvunget kunne lade sig gøre med et
minimalt vandforbrug på under én liter, hvis man bare gjorde vandstrålen
lille og tynd nok! – Så noget måtte der gøres.
Tilbage i trediverne, før krigsudbruddet, havde den danske regering
planlagt en kultivering af et område af sandmosen, i krydsfeltet mellem
Tranum, Brovst, Aaby og Jetsmark kommuner. Netop her, tæt på området
hvor den danske husmandsbevægelses forkæmper og forfatter, Johan
Skjoldborg, omkring forrige århundredeskifte, havde kæmpet og virket
som enelærer i Koldmosens skole. Akkurat her havde staten den gang
planlagt oprettelsen af et større antal statshusmandsbrug. Her skulle
skabes grundlag for at et antal familier kunne få sig en tilværelse i små
husmandsbrug, lige nøjagtigt så store, at en familie ved egen muskelkraft,
skulle kunne få en tålelig og god tilværelse.
Krigen kom i vejen; det hele gik i stå, og efter krigen var alt
blevet anderledes. Man kunne nu indse, at de planlagte husmandsbrug
ville blive alt for små. Kravene til levestandarden var steget i årene der var
gået; - ingen familie ville længere kunne leve under de vilkår man blev
budt i så små brug. Man opgav projektet med husmandsbrugene, og i
stedet udlejede statens jordlovsudvalg de store græsfenner til græsning
af heste og kreaturer.
Vandværket blev opført som det eneste af planen, og stod nu og
pligtskyldigt pumpede vand op, dag efter dag, men til bare een eneste
forbruger. Det blev vi gjort opmærksom på af kommuneingeniør, Jens
Petersen, i Pandrup Kommune. Han satte os beredvilligt i forbindelse med
jordlovsudvalgets kontor i Tønder, der nok mente, at staten kunne
bevæges til at sælge vandværket til os.
Det var en mulighed der skulle udnyttes. Den 13. juli 1973 mødtes
vi på kommunekontoret i Pandrup med kommuneingeniøren og med
jordlovsudvalgets lokale repræsentant samt et par lokale naboer, der var
interesseret i at komme med i forehavendet. Her dannedes et energisk
arbejdsudvalg til at gå videre med sagen. Formand blev guldsmed Bent
Exner, endvidere den regnskabskyndige sparekasseassistent Jørgen
Bøegh, fagfolkene ingeniørerne Jens Petersen og Jens Schmidt og
isenkræmmer Børge Møller, der påtog sig sekretærjobbet. Udvalget
ansøgte straks landbrugsministeriet om tilladelse til køb af vandværket
for 60.000 kr., med en udbetaling på 15.000 kr. og restsummen 45.000 kr.
som et statslån over 15 år til 8% p.a. - Så indkaldte vi interesserede
grundejere på Tranekær til en stiftende vandværks-generalforsamling i
Kaas Forsamlingshus den 8. november. Men forinden skulle hele
projektet ligge klar og et driftsbudget være udarbejdet.
Efter en rundspørge hos folk med kendskab til området og emnet,
blev vi fra flere sider anbefalet at tage kontakt til entreprenør Chr.
Guldhammer, Brovst, en lokal fagmand, som viste sig at være et fantastisk
fund for os, hvor kun Jens Petersen og Schmidt havde kendskab til det vi
skulle i gang med. - Guldhammer viste sig at være manden vi søgte; en
selvskabt slider, der fra en fattig barndom havde klaret sig selv, slidt og
slæbt og senere med fantastisk støtte fra sin kone, igennem en utrolig
arbejdsindsats, lige som alle de andre i egnens tørvemoser i hele
krigstiden. Her boede han den gang som helt nygift med sin unge kone, i
et primitivt utæt skur på kanten af tørvegraven. Fra den yderste
fattigdom havde de spinket og sparet til den første hest blev købt og
skabte grundlag, for en vognmandsforretning, der nu mange år senere
havde udviklet sig til et stort solidt entreprenørfirma, baseret på
ærlighed, ordholdenhed og en stor skare meget dygtige medarbejdere.
Firmaets store flotte iøjnefaldende lastbiler mødte man overalt på alle
landets landeveje. Vi fik hold på ham, og på de arbejdsmøder, hvor vi nu
følte hinanden på tænderne, og fandt frem til det rette projekt, og til en
pris vi kunne acceptere, udviklede sig til fantastiske uforglemmelige
aftener, hvor Guldhammer udfoldede hele sin vidunderlige charme, på
den herligste brede uforfalskede dialekt.
Vi nåede frem til et projekt som vi med sindsro kunne forelægge de
fremmødte 20 interessenter fra egnen, ved den stiftende
generalforsamling, hvor landsretssagfører H.C.Olesen, Pandrup,
fungerede som dirigent. Som bestyrelse valgtes Bent Exner (formand),
Jørgen Bøegh (kasserer) og Børge Møller (sekretær). Bøegh gjorde rede
for driftsbudgettet. Hvetbo Herreds Sparekasse havde tilbudt os et lån på
115.000 kr. over 10 år til 10½ % p.a. Udvidelsen af vandværket der
omfattede hele 4½ km pvc-rør løb op i 78.185 kr. + moms.
Deltagerne i den stiftende generalforsamling:
Jørgen Bøegh Børge Møller
Gunnar Dahl Christensen Bastholm Nielsen
Bent Exner Johannes Chr. Nielsen
Jens Jensen Ole H. Nielsen
Karl Jensen Birthe Pedersen
Knud Jensen Henning Pedersen
Marius Jensen Niels Bernt Pedersen
Karoline Koch Poul Schmidt
Marius Larsen Nybo Thomsen
Sigrid Larsen Herbert Wachsmuth
Arbejdet med udbygningen af det store nye ledningsnet med stik-
ledninger ind til de mange forbrugere, med flere rensebrønde og adskil-
lige vejunderføringer, blev påbegyndt straks efter påsken 1974. Det skred
planmæssigt og sikkert frem, og var afsluttet den 15. juli 1974, så snart
kunne man i de mange tilsluttede familier, efter betaling af
tilslutningsgebyr på 500 kr., glæde sig over strømmen af frisk køligt vand
sprøjtende ud af de mange flunkende nye vandhaner. Alle steder kunne
man herefter konstatere hvor lynhurtigt man kan vænne sig til den
enorme forbedring af ens livskvalitet det er, sådan at få strømmende rent
og koldt vand ud af hanerne.
Undervejs havde vi fået udstrakt hjælp og rådgivning af
kommuneingeniør Jens Petersen og af Jordlovsudvalgets mand i Tønder,
Axel Pedersen, der ofte tog turen herop, og fra Guldhammer og dennes
formand Arne Christensen, blev vi flere gange skånet for
udefrakommende prisstigninger på materialerne. Som tilsynsførende ved
vandværket og til ugentlige skylninger af filtrene, ansatte man Herbert
Wachsmuth.
Straks stod vi overfor ønsker om vi kunne påtage os levering af vand
til kreaturfennerne og til nogle enkelte boliger og feriehuse i den
nærtliggende Tranum klitplantage. Det ville nødvendigvis medføre en
væsentlig forlængelse af rørledningen, der foruden at medføre en stor
ekstra omkostning til anlæggelsen, også ville kunne medføre store
vedligeholdelsesudgifter i tilfælde af ledningsbrud på en uhyggelig lang
vandledning, nedlagt i en ustabil undergrund af blød tørvejord. De heraf
følgende reparationsomkostninger måtte vi sikre vores medejere imod, så
vi var absolut kolde og afvisende overfor ønsker om at levere vandet på
forbrugsstederne. En betingelse for at købe vores vand, var afhentning af
det ved den brønd, der afsluttede vores ledningsnet ved krydset mellem
Sandmosevej/Studedriften. Hidtil var kreaturvandingen klaret med vand
fra en lang række vindmølle-pumper, hele vejen ud langs Sandmosevejen.
Det havde medført et bestandigt eftersyn, kontrol og reparation af de
mange vindmøller, så en vandforsyning fra os, ville være en klar lettelse
og forbedring.
Vi kunne straks fornemme, at klitplantør Leerskov, der forhandlede
på kreatur-fennernes og på klitvæsenets vegne, var vandt til at det
normalt altid var ham, der opstillede de betingelser der forhandledes om,
og det passede ham ikke at møde vores faste beslutning om hensyntagen
til vores vandværks egne forbrugere, der ikke skulle udsættes for risiko
for uventede reparationsomkostninger på den lange ledning igennem
fennerne. Diskussionerne blev skarpere og skarpere, og endte med at
klitplantøren rejste sig og forlod mødet, lukkende døren hårdt efter sig.
Selvfølgelig kunne vi godt se, at andre også kunne have behov for,
og glæde af vores vand, og vores boring havde også tilstrækkelig
kapacitet til at dække dette behov, men vi ville altså ikke påligne vores
medlemmer en risiko for omkostninger, som vi absolut kunne forudse,
men slet ikke kunne forudberegne. Så vi stod fast. Det gjorde klitplantør
Leerskov også! Han ville ikke bøje sig over for os, men besindede sig dog,
og først 2 dage senere lod han kommuneingeniør Jens Petersen vide, at
sendte vi ham en købskontrakt med vores ”hårde vilkår”, så skulle den
komme underskrevet retur. Så aftalen blev altså en afgift på
pristalsregulerede 5 kr. pr. kreatur pr. sæson, med afregning hvert år i
oktober. Dette ekstra vandsalg kom til at betyde, at vandværket, over tid
kunne opsamle en lille reservekapital til imødegåelse af den en gang i
fremtiden opdukkende udgift, til udskiftning af den gamle
hovedvandledning der gik fra selve vandværket, der lå ved Moseby, og ud
til vores forsyningsområde. Den gamle hovedledning fra før krigen, var
udført med eternitrør, med begrænset levealder, så vi vidste at den
omkostning ville komme.
Og nu var vi altså i gang; ikke bare Bent Exner og hans nabo havde
klaret problemet og fået vand, men også 20 andre beboere på Tranekær,
der før havde klaret sig med brønde og private boringer, havde nu godt
og rigeligt vand, og snart skulle der komme flere forbrugere med. Bent
Exner havde påtaget sig ansvaret som formand i de første vanskelige år,
med mange og tunge beslutninger, og her blev han siddende til 1976,
hvor han blev afløst af fru Else Mette Wachsmuth, og heldigvis var
vandværket i den heldige situation, at der siden hen altid var flittige
forbrugere der var parat til at tage en tørn i bestyrelsen. Afgjort
medvirkende hertil, var utvivlsomt også, at bestyrelsens kasserer,
sparekasseassistent Jørgen Bøegh, fra starten overtog den mest
krævende post i bestyrelsen, nemlig som kasserer og regnskabsfører, og
endda helt uden betaling eller godtgørelse i de første mange år, selv om
han påtog sig den absolutte hovedpart af de mange arbejdsopgaver der
er ved start af en sådan virksomhed. Først i 1980 blev af
generalforsamlingen bevilget fritagelse for vandafgift, dog kun i 2
kvartaler.
Fru Wachsmuth var formand i 4 år indtil 1980, herefter tog Nybo
Thomsen over til sin død i 1991, hvor så Tommy Thomsen indtog pladsen.
Selve pasningen af vandværket og de nødvendige regelmæssige ugentlige
filterskylninger havde Wachsmuth punktligt passet, for årligt 14oo kr. fra
starten til 1982 hvor Heinrich Mohr overtog, i første omgang i 2 år til 1984
for 2500 kr. årligt, så var det Per Gregersen, der forhandlede sig til gratis
vand + købmandsvarer for 1500 kr. for et år, og han blev på posten til 2016.
Senere har også Henrik Justesen passet vandværk og filterskylning
i flere år.
Allerede i 1979 havde værket været ramt af en pludselig voldsom
stigning af vandforbruget. Den viste sig at skyldes en lækage på
ledningsnettet. En tung traktor over en rørføring, havde været
tilstrækkeligt til at forårsage bruddet i den bløde mosejord, og det viste
sig jævnligt at blive årsag til brud, så det var lykkeligt at vi havde erklæret
os uden ansvar for den lange vandledning igennem Sandmosen.
I 1988 indførtes statsafgift for ”ledningsført vand”. Afgiften var
første år 5 kr. pr. m3 oppumpet vand, og det skulle vise sig at være noget
der battede. Vandforbruget blev straks mere end halveret! Fra 1995
indførtes vandure hos hver forbruger. Først fra 1996, samme år som
værket indmeldtes i foreningen ”Danske Private Vandværker”, indførtes
der aflønning til kassereren, trods hans protest. Den blev sat til 2500 kr.
årligt, og var absolut ikke fyrstelig, men særdeles velfortjent.
I 1996 fastsatte man en fast afgift på 400 kr. + moms og ekstra l,50 kr
pr. brugt m3. I 2001 overtog H. C. Poulsen formandsstolen, i 2001
anskaffede man en reservepumpe og i 2002 en ny pumpe. I 2005 et
selvskylleanlæg til vandfiltret formedelst ca. 100.000 kr. Hele tiden
sørgede man for at værket var ført a jour, hvilket Hedeselskabet
bemærkede og komplimenterede bestyrelsen for, så man stod derfor
uforstående overfor amtets anbefaling om nedlæggelse af vandværket.
Man anså det for at være en politisk ide, at nedlægge alle de små værker,
til fordel for eet stort centralt vandværk. En ide som Jens Petersen
allerede i 1973 uden held havde forsøgt realiseret. Kommunens
sagkyndige rådgiver, Viggo Larsen, var da også stærkt uenig i amtets
indstilling. Værket besluttede i stedet, at indhente tilbud på en
renovering fra Silhorko, til 98.850 kr. og en mere omfattende fra Kemic til
ikke mindre end 178.650 kr., og generalforsamlingen i 2007 gav
bestyrelsen grønt lys for Kemics projekt, endda udbygget med et nyt
helautomatisk analyse-anlæg.
Ved generalforsamlingen 2008 kunne formanden berette om en
færdig afsluttet modernisering af vandværket, hvor man dog desværre af
hensyn til de gamle eternitrør, man endnu havde enkelte steder, måtte
køre med nedsat vandtryk. På grund af det store ekstra arbejde
ændringerne havde medført for kassereren, besluttede
generalforsamlingen at give ham en ekstra kompensation. Værkets
indtægter i 2008 beløb sig til 82.890, de samlede udgifter var 39.055,
egenkapitalen 765.374, og gælden 44.356. I 2011 besluttede de nu 33
andelshavere sig så for at ændre selskabsformen til AMBA, andelsselskab
med begrænset ansvar, og at udskifte 2150 meter gammel eternit
vandledning til moderne PVC-rør og forny hovedvandledningen for
173.000 kr. og samtidigt hævede man vandafgiften fra 100 til 150 kr.
I 2016 udtrådte både Børge Møller og Jørgen Bøegh af bestyrelsen.
De havde begge siddet der fra starten i 1973. Bøegh var efter 40 års
trofast tjeneste blevet opfordret til at fortsætte sit krævende arbejde som
regnskabsfører, indtil den store udskiftning af hovedvandledningen var
blevet afsluttet.
I stedet indtrådte i 2016 Heinrich Mohr (formand), Tage Nielsen
(kasserer) og Lene Vanggaard (sekretær).
De gamle planer om sammenlægning og forsyningssikring blev igen
aktuelle i 2021 på grund af et nabovandværks stigende problemer med pesticider i
grundvandet, og i april indkaldte Jammerbugt kommunes Teknik- og
Miljøudvalg bestyrelserne for Sandmosens Nye, Mosebys og Kaas Hedes
vandværker til møde sammen med brøndborefirmaet K. Sørensen og Søn,
for at forsøge at finde en løsning på Mosebys akutte problemer, evt. ved
sammenlægning om et centralt vandværk og nedlægning af de hidtidige.
Dette medførte mange problemer og gav anledning til talrige vigtige
diskussioner. Selvom der var almindelig enighed om det ønskelige i
projektet, var der dog også grundlag og anledning til endeløse debatter
og betænkninger.
Ved generalforsamlingen 2022 trak Tage Nielsen sig tilbage fra
bestyrelsen og i hans sted blev Flemming Beltoft valgt.
Jubilæumsskrift
Skrevet af Børge Møller i anledning af Sandmosens Ny Vandværks 50 års Jubilæum den 8. november 2023
Stor tak til Børge Møller
I jubilæumsåret 2023 er Sandmosens Ny Vandværk amba et velfungerende vandværk.
Fra 2017 indførte man selvaflæsning og indrapportering af forbrug, og regnskabet blev
overtaget af Anette Gades Regnskabskontor og senere af RegnskabskontorNord v/Erik Jensen.
Fra 2022 har Sandmosens Ny Vandværk benyttet selskabet Jammerbugt Forsyning a/s som administrator og dermed forbrugsopkrævning.
Sandmosens Ny Vandværk leverer i dag vand i rigtig god kvalitet og overholder alle krav uden bemærkninger fra Miljølaboratoriet i h.t. vandanalyserapporter fra SGS Analytics. Vandværket bliver vedligeholdt og opdateret så det er fremtidssikret til fortsat at stå på egne ben – eller klar til et fremadrettet samarbejde med nabovandværker. Og på trods af mange stigende udgifter bl.a. de meget omkostningstunge vandprøver som i dag kræves – så har vandværket i dag en rigtig sund og fornuftig økonomi, som kan sikre vandværkets fremtid.
Medlemsinformation sker via vandværkets hjemmeside.
Årligt driftsbidrag for medlemmer er i 2023 kr. 650,00. Kubikmeterpris medlemmer kr. 2,75. Statsafgift kr. 6,37 pr. m3. Dertil kommer diverse vandkøb for ikke-medlemmer, kreaturafgræsning mv.
Der oppumpes godt 6000 m3 vand om året som fordeles ud til et rigtig stort forsyningsområde omkring Tranekær og Sandmosen med knap 50 brugere. Heraf består det største antal brugere af vandværksmedlemmer hhv. beboelsesejendomme og landbrugsejendomme. Et mindre antal brugere er vandkøbere i forsyningsområdets vestlige del af Sandmosen bestående af hhv. beboelsesejendomme, sommerboliger samt store og mange afgræsningsarealer.
Bestyrelsen står i jubilæumsåret 2023 uden en endelig afklaring omkring fremtidens eventuelle fælles vandforsyning, men er parate til at deltage i de forhandlinger og evt. samarbejde der måtte komme.
Men med en sikker overbevisning om, at vandværket fremtræder i en beundringsværdig, velfungerende tilstand, som bestyrelsen kun kan være stolte af, er vandværkets fremtid sikret.
En stor tak skal lyde til alle som i vandværkets 50 årige historie har ydet en indsats til vandværkets beståen.
Sandmosens Ny Vandværk amba
Bestyrelsen i 50-års Jubilæumsåret 2023:
Heinrich Mohr, formand
Lene Vanggaard, bestyrelsesmedlem
Flemming Beltoft, bestyrelsesmedlem
Henrik Justesen, suppleant
Skrevet af Heinrich Mohr
Formand Sandmosens Ny Vandværk amba
2023